Hejsa, og velkommen til!

Navnet er Eva, og jeg laver lidt af hvert. Foruden at blogge lidt om diverse anime, så skriver jeg også gerne om de andre kreative ting jeg laver, som for eksempel smykker, papirklip, digital kunst, mønstre og andre småting såsom at tegne, lave logoer, skrifttyper m.m. For det meste laver jeg hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det, sælger mine smykker på et lokalt kreativt marked, og mine digitale designs på print on demand sider. For nylig er jeg også kommet i gang med at lave små YouTube videoer, mest af alt med diverse optagelser fra mine eventyr i Final Fantasy XIV, men også andre små private videoer. Foruden det visuelt kreative, så kan jeg også godt lide at skrive, og arbejder af og til på at skrive min første bog, som er et worldbuilding eventyr der ikke tager sig selv alt for alvorligt.

Denne blog har altid været på engelsk, og vil også forblive det, men da jeg stikker følehornene lidt mere ud herhjemme, har jeg valgt at lave denne lille afdeling, der nok er lidt lettere for alle at følge med i. Jeg er stadig ved at bygge lidt om, så følg med i hvordan det går, hvis du har lyst!

Her kan du finde mine shops, men også gerne kontakte mig, hvis du mener at jeg kan hjælpe dig med noget kreativt arbejde, eller bare har nogle generelle spørgsmål til hvad jeg går og sysler med.

 

Kontakt eller følg mig her: ~ Mail ~ Instagram (diverse) ~ Instagram (shops) ~ YouTube

Eller skriv en kommentar nedenfor.

 

Shop mine designs her:

Society6: En print on demand side der sælger alt lige fra kopper, t-shirts og puder, til diverse møbler og tøj, alt sammen med motiver lavet af kunstnere fra hele verden.

Redbubble: Også en print on demand side med et stort udvalg af produkter. De lægger især vægt på ikke at sætte et for stort aftryk på klimaet.

Spoonflower: En print on demand side der har speciale i print på stof til gør-det-selv projekter, men også har et stort sortiment af bordduge, viskestykker og andet til hjemmet.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.